Idag har jeg desværre måttet sige farvel til Anna og Mika, som kom den 3. juni for at besøge mig. Hvor har jeg bare nydt at have dem her, selvom det nogle gange har været en smule stressende at få det hele til at passe sammen, da jeg jo arbejdede fuldtid samtidig mens de var her. Men de var bare gode til at hjælpe til, og dejligt at de indimellem også tog med på legepladsen osv.
Jeg hentede dem sent mandag aften i lufthavnen, hvor jeg selvfølgelig græd da jeg så dem. De fik en masse knus og kys og så kørte vi ellers til Bernal Heights.
Tirsdag var de lidt med mig om morgenen, til at køre Lukas i skole osv. Derefter kørte vi ud til Baker Beach, ude ved Golden Gate Bridge. Det var lidt af en kold fornøjelse, så vi besluttede os for at tage til Haight Ashbury (hippie kvarter), her kiggede vi bare lidt i butikker, og derefter på cafe. Om aftenen måtte jeg desværre lade Anna og Mika spise alene, da jeg jo havde købt billet til LADY GAGA! Wuhuu, det var fedt! Jeg var afsted med Antonia og Mathilde, og vi havde en fantastisk aften. Jeg græd endnu engang. Og altså, måske er det lidt flovt, men folk der ikke har været til en Lady Gaga koncert vil ikke kun forstå det, men hun rører seriøst publikum på en helt særlig måde. Hun er bare fantastisk er hun!
Onsdag tog vi alle i Golden Gate Park, Her legede Anna B, Isabella, Antonia og jeg en cykelbåd, og tog en lille tur rundt i søen, mens Anna P og Mika gik en tur med Livi. Derefter tog vi på legepladsen. hvor vi bare sad og fik frokost og nød solen. Så kørte jeg Anna P og Mika til toget, hvor de så skulle køre til Downtown og shoppe lidt. Efter arbejde mødtes jeg med pigerne i Downtown, hvor vi tog på Cheesecake Factory og fik lækker aftensmad. Mika fik en gratis cheesecake, da de glemte hendes bestilling.
Torsdag, viste jeg pigerne Valencia St. Livi og jeg tog ned og spiste frokost med dem, mens Anna B havde en playdate. Om aftenen kørte vi til Barneys, og fik en SKIDE god amerikask burger.
Fredag var så dagen hvor jeg skulle have revet min forbandede visdomstand ud. Jeg har i nogle uger virkelig haft ondt i en af mine visdomstænder, så jeg måtte lige ofre alt for mange penge herovre på at få den revet ud. Men efter operationen, var min mund fuldstændig bedøvet, også min hals, da jeg kom til at sluge sådan noget bedøvelses creme, så det føltes vildt ubehageligt. Om aftenen begyndte jeg så virkelig at få smerter, men jeg havde fået en masse smertestillende som jeg skulle tage, faktisk den efterfølgende uge. Jeg føler egentligt at det går okay med den, men indimellem går det stadig ondt, så der tager jeg selvfølgelig en pille. Jeg er stadig på antibiotika, men tager nok kun 2 smertestillende piller om dagen lige nu. Det føles stadig underligt i munden, men jeg er ret sikker på det bliver bedre. Men fredag aften holdte vi bare hygge aften.
Lørdag kløede vi hårdt på igen, og tog ud til Fishermans Wharf og derefter shopping, og cheesecake factory igen til aften.
Søndag valgte vi at stå tidligt op og køre til outlet i Vacaville. Heroppe fik vi/jeg brugt aaaaalt for mange penge. Derefter kørte vi tilbage til San Francisco, og tog i Dolores Park. Her forsøgte vi at få lidt sol, men blev forstyret et par gange at folk der ville snakke.
Mandag tog Anna P og Mika igen til Haight St. Om aftenen skulle vi så til Baseball. San Francisco Giants spillede mod Wahington Nationals. Det var nu meget hyggeligt selvom vi ikke fattede så meget af det, men Anna prøvede dog at bilde os ind at hun havde læst lidt om det, så hun fortalte os om nogle få regler som hun synes at kunne huske. Super hyggelig aften!
Tirsdag var jo så vores sidste dag, og Vi havde været så heldige at finde 2 billetter til Alcatraz, så der tog Mika og Anna P ud, mens jeg arbejdede. Om aftenen havde Vanessa og Henrik spurgt om vi ville spise med dem, og det havde vi selvfølgelig sagt ja tak til.
Idag kørte Livi og Jeg Anna P og Mika til lufthavnen, og det var selvfølgelig svært at sige farvel, men jeg ved også bare at jeg snart ser dem igen <3
Iaften inviterede Antonia mig til endnu en Giants kamp, og vi havde fået skide gode pladser! Meeega lækkert! Og nu begynder jeg at forstå mere og mere af spillet.
Men siden sidst jeg skrev oplæg, har der været Karneval i San Francisco. De fejrede World Cup, og der var samba og salsa overalt i Mission området.
Jeg havde på et tidspunkt en lørdag hvor jeg skulle arbejde, hvor Antonia var så sød at ville hjælpe, så vi tog alle tre børn med i Zoo, og havde en super hyggelig eftermiddag.
Snart fylder Livi jo 1 år, hvilket overhovedet ikke er til at forstå! Hun bliver bare så stor, og hun er bare såååå sjov lige i tiden. Men hun er virkelig også stædig, og giver ihvertfald lyd hvis der er noget der ikke lige passer damen.
Igår tog hun sine 3 første skridt helt selv! Hvor var jeg bare stolt af hende. Tror jeg vil forsøge at få hende til at gå inden hendes fødselsdag ;) Nå men, by the way har jeg købt de sødeste små Nike Air Max til hende i fødselsdagsgave. Prøvede dem lige på hende den anden dag, eeeeej hvor er hun var for sej med dem på.
På søndag tager Henrik og de to store børn til Danmark, så der bliver godt nok stille i det lille hjem de næste 14 dage. Men det positive er at Livi og jeg ikke er afhængige af de store børns skemaer, så jeg tror vi kommer til at tilbringe en masse tid uden for huset i disse uger.
Over and out for denne gang.
Ps. I bliver nok lige bombarderet med billeder nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar