mandag den 2. september 2013

Departure tomorrow!

OH MY GOD! Så er det sgu imorgen jeg flyver fra Kastrup til New York! Jeg glæder mig heeeeelt viiiiildt meget, men omvendt er jeg også ret nervøs og ked af at sige farvel til alle mine venner og familie. Dog vil jeg sige at glæden overskygger det negative. Jeg var lige ved at SKIDE i bukserne herfra morgenen af da jeg vågnede da jeg hørte i nyhederne at hele KBH lufthavn strejkede, og at ingen fly overhovedet gik. SÅ jeg skrev straks til pigerne (de piger jeg har fundet på facebook, som også skal rejse fra KBH mod NY med mig)... De havde også fundet ud af det, så der var bare kaos. Der lettede en stor sten fra mit hjerte da de så efter nogle timer kunne meddele i tv at strejken var slut. Kunne lige se hvis jeg skulle vente 2 dage med at flyve, det havde godt nok været surt, når man nu lige er ved at have det godt med tanken og have sagt farvel til folk.
Jeg er nu ved at have pakket kufferterne, dog er jeg en smule nervøs for vægt og størrelser osv., ikke fra Kastrup mod NY men når jeg skal flyve fra NY til SF. Her skal håndbagage kufferten være meget mindre, og så har Cultural Care ikke bestilt en flybillet så jeg kan have en stor kuffert med, så det skal jeg betale for når jeg skal tjekke ind i NY. Det er jeg lidt spændt på, men det skal nu nok gå, de siger ihvertfald at det er ret normalt.
Idag stod jeg ret tidligt op, fik et chok pga. strejken, tog ind til min bedsteveninde og hyggede og fik frokost. Derefter tog jeg hjem og pakkede videre, der kom nogle naboer og sagde farvel, nu venter jeg på min anden veninde, og senere skal jeg bare hygge med min dejlige familie.
Min mor og mormor kører mig ud til lufthavnen imorgentidlig, hvilket jeg frygter lidt, altså når vi skal sige farvel. Men det skal nu nok gå, heldigvis skal jeg mødes med de danske piger ved check-in, så man glemmer det nok ret hurtigt igen. Kan ikke beskrive hvor glad jeg er for at jeg fik kontakt til dem, så man ikke skal flyve sååå langt heeeelt alene. Heldigvis har en af mine veninder købt lidt lækkert læsestof til mig, så jeg håber at jeg kan få lidt af tiden til at gå med det, og har fået en ny bog ("Blottet for dig" -Crossfire) af min familie som rejsegave. Den skulle minde lidt om "Fifty shades of Grey", som jeg virkelig blev bidt af på min sommerferie.
Nå, nu vil jeg smutte.Jeg tager ikke min computer med til USA da jeg regner med at købe en macbook ret hurtigt efter jeg er kommet derover, og det er nok også først når jeg har fået den at der kommer en ny opdatering herindefra.

Kys, knus og masser af kram herfra! Vi ses om 13 mdr, hvis alt går vel !!! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar